Skab romantik i hjemmet
Det kan være svært at finde tid til at pleje tosomheden, når man har en travl hverdag. Arbejde, fritidsinteresser, børn, venner og familie. Det hele skal gå op i en højere enhed, men ofte glemmer man det, der danner grundlag for det hele – nemlig parforholdet. Mange forsøger at gøre det til en ugentlig begivenhed at gå ud og spise på restaurant for at pleje kærlighedsrelationen. Det kan dog være svært at blive ved med at finde på, og der er ikke meget spænding over at besøge den samme restaurant igen og igen. At spise ude kan desuden være en stor udgift, som ikke alle har råd til. Af disse grunde er det en god idé at udfordre den klassiske date ved at blive derhjemme. Man kan eksempelvis skabe en restaurant derhjemme og bringe romantikken tilbage i faste og trygge rammer. Her kan man være sammen på en ny måde ved at lave maden sammen, spille et spil eller fordybe sig i samtaler, som man ikke normalvis har tid til i dagligdagens stress og jag.
Sådan skaber du følelsen af en restaurant
Ved at bringe restauranten hjem kan du skabe en kærlig gestus til din partner. At konstruere en hel middag og dække bord herefter er nemlig et tegn på omsorg, som vinder over selv det dyreste smykke. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal skabe en restaurant derhjemme, kommer der her et par huskeregler, som kan hjælpe dig godt på vej:
- Lav en tre-retters menu. Denne begivenhed er en god undskyldning for at udfordre sine evner i køkkenet og servere noget nyt og lækkert. Når du skal bringe følelsen af restaurant hjem, er maden nemlig essentiel. Søg eventuelt inspiration på internettet eller i en kogebog - så kan du skabe en smagsoplevelse, som I sent vil glemme.
- Klæd dig på efter lejligheden. Selvom denne date foregår derhjemme, skal man ikke gå ned på det visuelle. Hiv derfor det fine festtøj ud af klædeskabet og understøt illusionen om et restaurantbesøg derhjemme.
- Skab et smukt middagsbord. For at fuldende middagen er det en god idé at give sig i kast med at dekorere et smukt bord. Smid en hvid dug på, skab rammen med fint porcelæn og pynt med blomster. Det skaber en hyggelig og romantisk atmosfære.
Når du har disse punkter på plads, skal du blot have fokus på din partner. En restaurant derhjemme skaber nemlig grobund for en ny intimitet, som kan opildne den gnist imellem jer, som måske er gået lidt tabt i hverdagens kaos.
Plej dine relationer derhjemme
Hvis du ikke har en kæreste, er det en oplagt mulighed at lave arrangementer derhjemme, som plejer dine venskaber. I hjemmet frafalder ens facader. Af den grund kan det være en god idé at lave en god middag med en veninde, så I kan lære hinanden at kende på en ny måde og styrke jeres venskab. Det er også en mulighed at hyre en kok til at lave mad eller på anden måde skabe forudsætningerne for en venindeaften med god mad, grin og dybe samtaler.